Professionel listedækning på dit tagpaptag
Kunne du tænke dig at få lagt et tagpaptag med listedækning?
Så kan jeg hjælpe dig med at sikre dig et professionelt resultat. Jeg har stor erfaring inden for montering af tagpap og tagrenovering og jeg varetager både opgaver for private husejere og erhvervskunder til konkurrencedygtige priser. Det kan for eksempel være i Odense, Nyborg, Agedrup eller et helt tredje sted på Fyn.
Listedækning – hvordan?
Listedækning på et tagpaptag består af underliggende trekantslister, der som regel bliver monteret med en afstand på 60 centimeter eller en meter alt afhængigt af, hvilket udtryk man ønsker, og hvad der passer til det pågældende tag.
Listedækning har ingen praktisk betydning for tagets tæthed og bliver derfor udelukkende monteret af kosmetiske årsager. Listerne kan nemlig tage det ellers flade tagpaptag til nye arkitektoniske højder og dermed gøre det mere interessant at se på. Mange vælger for eksempel listedækning på deres tagpaptag, hvis taget ligger synligt ud til vejen, men er taget gemt væk uden udsyn, så er der omvendt mange, der vælger en almindelig flad tagpapbeklædning.